tirsdag den 5. november 2013

En lille opsamling

Da jeg var på arbejde i sidste uge i vuggestuen , var der en af pigerne som havde fødselsdag og skulle derfor dele ud til de andre børn . Der var også lavet en fin pakke til os voksne , med det samme indhold som børnene fik . Var helt imponeret af den fine indpakning og indholdet ! Der var virkelig gjort noget ud af det , og børnene var vilde med dem ! Det må jeg huske på , når vores kommende barn skal gå i institution og en dag skal dele ud :) 
Vores nye stue-projekt rykker stille og roligt fremad . Vi fik i weekenden sat væv på væggene og jeg er begyndt at male derude . Men både Casper og jeg er lidt skeptiske i forhold til farven , som vi synes har et lyserødt skær , hvilket ikke var meningen ..
Jeg har i dag været til lægen sammen med min mutti . Vi skulle begge have influenza vaccine , da vi begge er i risikogruppen for at få det . Hun har en kronisk sygdom (fibromyalgi) og jeg er gravid og så er man åbenbart også i risikogruppen :) 
Billedet af min mave er taget i dag hvor jeg er 20+4 . Jeg er efterhånden begyndt at mærke liv og det er den dejligste følelse ! Glæder mig sådan til at Casper også kan mærke med :)
Vi skal prøve at have fasan til aftensmad i aften , for første gang . Er spændt på resultatet :) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar