lørdag den 22. december 2012

22. december

Min dag startede i dag med en dejlig varm hilsen fra en tidligere arbejdskollega , som havde været forbi med et julekort i postkassen . Hans hilsen varmede sådan , og jeg mindes alle de gode timer vi havde sammen den gang . Med hilsnen fulgte der et gavekort til Næstved storcenter . Jeg takker ham mange gange ! Det var en uventet og varmende hilsen ! 
Senere på dagen tog min mor og jeg en tur på kirkegården for at hilse på min bedste , bedstefar og onkel <3 Ville sådan ønske at de stadig var her alle sammen ! Mindede samtidig også min farfar , som gik bort for ikke så længe siden , men hans gravsten ligger desværre i Fredericia
Vi mor og jeg fik bagt jødekager . Sikke et arbejde ! Men vi fik også bagt en masse og de smager 1000 gange bedre end dem man køber !
Jeg har en fast juletradition , som er at se Alene hjemme . Planen var egentlig at jeg skulle se 1'eren i morgen og 2'eren mandag . Men så fandt jeg ud af at de allerede sendte 1'eren i dag ! :) Elsker simpelthen den film !
Glæder mig utrolig meget til i morgen , hvor vi skal spise morgenmad sammen med mine forældre og søskende , og så skal vi sammen pynte juletræ !
God jul til jer alle !

Ingen kommentarer:

Send en kommentar