mandag den 7. januar 2013

Pas på med opgradering af Kæreste 7.0 til Kone 1.0

Lige en lille vittig historie at starte på:


Pas på med opgradering af Kæreste 7.0 til Kone 1.0

Kære Hotline
Sidste år opgraderede jeg fra Kæreste 7.0 til Kone 1.0 og bemærkede, at det nye program straks begyndte at kræve, at jeg installerede Børn 1.1, 1.2 og 1.3. Det tog en masse tid og brugte en masse ressourcer. Det stod der ikke noget om i produktspecifikationen for programmet. Oven i købet installerede Kone 1.0 sig selv i alle andre programmer og dukker straks op, når jeg starter computeren, og det overvåger alle mine aktiviteter. Gamle programmer såsom Pokeraften 10.3, Drukfest 2.5 og Søndagsfodbold 5.0 virker ikke mere. Når jeg prøver at køre dem, får jeg beskeden: »Du har begået en ulovlig handling. Luk straks alle programmer, der ikke understøttes af Kone 1.0«. Det er umuligt for mig at holde Kone 1.0 i baggrunden, mens jeg forsøger at bruge nogle af mine yndlingsprogrammer. Jeg overvejer at få tilbage til Kæreste 7.0, men jeg kan ikke engang afinstallere Kone 1.0. Kan I hjælpe mig?
På forhånd tak.
Den forvirrede og frustrerede bruger

Svar fra Hotline:
Kære forvirrede og frustrerede bruger. Dit problem er meget almindeligt, og mange klager over det samme. Problemet skyldes hovedsageligt en misforståelse. Der er mange mænd, der opgraderer Kæreste 7.0 til Kone 1.0, fordi de tror, at Kone 1.0 hovedsageligt er et nytte- og underholdningsprogram. Der tager de fleste fejl! Kone 1.0 er et styresystem, der er designet til at styre alt. Det er umuligt at fjerne Kone 1.0 for at vende tilbage til Kæreste 7.0, når Kone 1.0 først er installeret. Nogle har prøvet at installere Kæreste 8.0 eller Kone 2.0, men de endte ed at have flere problemer, end de før havde med Kone 1.0. Vi anbefaler at du beholder Kone 1.0 og får det bedste ud af situationen. Systemet vil køre helt perfekt, så længe du tager hele ansvaret for alle almindelige programfejl, lige meget hvad de skyldes. Det bedste du kan gøre er straks at skrive: /UNDSKYLD, før styresystemet vender tilbage til normal. Kone 1.0 er et storartet program, men kræver en høj grad af vedligeholdelse. Du kan overveje at købe mere software for at forbedre ydeevnen. Vi anbefaler Blomster 2.1, Chokolade 5.0 eller i ekstreme tilfælde softwarepakken Pels 2000. Men du må under ingen omstændigheder installere Veninde i Miniskørt 3.3! Dette program understøttes ikke af Kone 1.0 og vil resultere i, at Kone 1.0 afinstallerer sig selv og samtidig fjerner ca. 50 pct. af systemressourcerne. Veninde i Miniskørt 3.3 er i øvrigt et program, der kræver store systemressourcer og vil derfor ikke kunne køres med den begrænset kapacitet, der er tilbage, efter at Kone 1.0 har afinstalleret sig selv.
Med venlig hilsen
Hotline

__________________________________________________________________________________

Det var lige det sjove indlæg for i dag :) Synes den var meget sjovt ! Har i dag været til kiropraktor, for første gang i et helt år ! Det sagde godt nok knæk i kroppen , men for søren hvor var det dejligt ! Fik disse skønne blomster af min mutti i dag <3 Så de blev modeller , så jeg kunne lege lidt med kameraet :) Fie stillede også gerne op og stod bom-stille for kameraet :)

Her er lidt billeder , hvor jeg har leget med kameraets indstillinger; ISO, dybdeskarphed og lukketid . Lyset i rummet har været det samme på alle billederne , kun indstillingerne er der ændret på . Elsker bare den lille lampe <3 Ærgerligt at jeg ikke har partneren til den .

Ingen kommentarer:

Send en kommentar